Bliver du påvirket af nervøsitet eller præstationsangst?
Nervøsitet og præstationsangst er en normal reaktion, når man skal tale foran en gruppe mennesker eller på anden måde ”performe”. Derfor er det vigtigt at have kontrol over sin vejrtrækning, da vores stemmes power er afhængig af vores udånding.
Gennem stemmetræning lærer du at skabe forbindelse til din “tale vejrtrækning”, så den også fungerer for dig i stressede og pressede situationer.
Vi spejler hinanden, hvilket betyder, at vi påvirker vores tilhører med de vibrationer vores stemme sender ud. Derfor er det vigtigt, at vi er i stand til at formidle vores budskab i et behageligt og afslappet toneleje, så vores tilhørere kan slappe af, når vi er på.
Når du stiller dig op foran en forsamling, fortæller vores urinstinkter os, at det er utrygt at stå udenfor flokken. Den basale mekanisme “Flight or Fight” vil uvægerligt indvirke på vores åndedræt og derved stemmen, som er afhængig af vores udånding.
Når dette sker, bliver vores stemme stresset, stakåndet eller monoton at høre på. Vores tilhører vil ubevidst lade sig påvirke af den stemning, vi formidler via stemmen, og vi kommer til at stå i vejen for vores budskab.
Gennem vejrtrækningsøvelser kan vi “snyde” kroppen til at tro, at vi er trygge og i sikkerhed, og præstere bedre når det gælder.
At have stemmen i sin magt er at have ordet i sin magt.
Hvad er stemmetræning?
Min undervisning indeholder følgende fokuspunkter:
- En anatomisk og fysisk gennemgang af stemmen
- Sådan fungerer stemmen
- Øvelser der styrker stemmens klang og fleksibilitet
- Hvordan vi, som underviser, undgår at tale os hæse
- Kend din stemmes forskellige kvaliteter
- Åndedræt og stemme
- Nervøsitet og stemme
- Hvilke fysiske faktorer påvirker vores stemme?
Stemmetræning er fitness for stemmen!
Din stemme er en muskel – og ligesom alle andre muskler i din krop, kan stemmen trænes op, til at blive mere kraftfuld, fleksibel og udholdende.
En veltrænet stemme har kerne og klang, bliver hørt og forstået og kan fastholde tilhørernes interesse.
Gennem vores liv udvikler vi kropslige vaner, nogle gode, nogle dårlige. Det samme sker for vores stemme. Vores stemmemuskel bor i vores strube. Den er afhængig af omkringliggende muskler og et velfungerende åndedræt.
Krop og stemme skal støtte hinanden og arbejde sammen som en helhed, så du, på bedst mulig måde, kan formidle dit budskab. Derfor er stemmeøvelserne anatomisk og fysiologisk baseret.
Stemmen på jobbet
Da jeg i starten af nullerne blev uddannet som psykomotorisk terapeut, havde vi ikke fokus på stemmen. Det er kommet til siden, men dengang undrede det mig, at det ikke var med, da stemmen jo er et vigtigt redskab for en underviser.
For mit eget vedkommende foregik en del af min undervisning i store højloftede lokaler og høj musik – og udfordringen var, at alle mine elever helst skulle kunne høre min instruktioner, også dem bagerst i lokalet, hvilke kræver en god og sund stemmebrug.
Jeg møder mange professionelle mennesker, der oplever at deres arbejdsdag gør dem hæse og trætte i stemmen. Heldigvis kan vi gennem stemmetræning ændre vores stemmestyrke, så den holder gennem hele vores arbejdsliv.

Power
Din udånding har betydning for din “stemme power”.
Vi skaber nemlig vores lyd på en udånding. Derfor er det vigtigt at have en god kontrol over vores vejrtrækning.
Gennem stemmetræning lærer du at skabe forbindelse til din “tale vejrtrækning”, så den også fungerer for dig i stressede og pressede situationer.

Lydkilde
Stemmelæberne er din lydkilde.
De bor i vores strube og er afhængige af omkringliggende muskler og et velfungerende åndedræt.
I hver stemmelæbe findes en muskel ved navn ‘Vocalis’, som, med målrettet træning, kan trænes op til maksimal styrke, fleksibilitet og stamina.

Resonans
Præcis som akustikken ændrer sig – alt efter om vi befinder os i et kosteskab eller i en domkirke – skaber vi vores eget indre lydrum. Vores lydrum defineres af det arbejde, der foregår fra struben og op.
En stærk muskel som tungen, har stor betydning for vores lyd, og kan lave ballade for vores klang og udtale. Heldigvis har vi øvelser for tungen der styrker fleksibiliteten og løsner spændinger.

Stemmetræning for børn og voksne
At kende sin stemme – og bevidst arbejde med stemmen og dens virkemidler, giver både børn og voksne en ny indsigt i sig selv. En velfungerende stemme styrker sociale kompetencer, selvværd og trivsel.